Det er nærmest provokerende at se kørsler fra både GFS og EC i disse dage ;)
Havde vi været bare 3-4 uger længere henne - tæt på månedsskiftet - så havde vi fået sne i læssevis.
Lavtryk på lavtryk kører akkurat syd om Danmark mens højtrykket opbygges over Skandinavien med en bister nordøstenvind.
Vi er selvfølgelig henne på året, hvor det sagtens kan give de første hvide byger, men vejrsituationen i sig selv havde jo været rent drømmeland bare få uger fremme.
Man må jo blot håbe, at det holder ved!
Men da mønsteret ser ud til at blive temmelig langvarigt, styrker det håbet om, at vi også kan få glæde af det mht. sne senere i november.
YR-udsigten for Aalborg ser i hvert fald fin ud - det tegner til lige netop det kolde og solrige vintervejr med nordøstenvind, som jeg håber på. Med det udgangspunkt skal vi nok få sne ud af det også.
https://www.yr.no/sted/Danmark/Nordjylland/%C3%85lborg/langtidsvarsel.html