For at at sætte lidt yderligere skub i debatten på disse sider har jeg udlagt denne note om den storskala strømning i dette efterår, og hvad det kan betyde for den kommende vinter. Sagen er den, at det synes som om, der ikke mere kan dannes egentlige vintersituationer i Europa-regionen. Siden en gang september har atmosfæren været låst fast i en strømning fra sydvest mod nordøst i et bælte hen over Nordatlanten og ind over det europæiske/asiatiske kontinent. Der synes ikke at være noget vedholdende tegn på, at dette mønster skulle ændre sig i den kommende vinter. Kig feks alle de globale modellers dag-til-dag prognoser igennem mht Europa-Asien. Og et kig på feks GFS-sæsonprognoserne underbygger forventningerne til den kommende vinter. Hvad vi ser nu i 2020 er næsten præcist det samme som for et år siden og i en vis forstand generelt, hvad vi har set i mange af de sidste årtiers vintre. Er det et tilfælde? Nok ikke. Noget er ændret i den storskala strømningsdynamik, så der ikke dannes blokeringer med samme hyppighed som tidligere. Ja faktisk er det som om, at de nu er helt væk. Når der endeligt er tegn på, at en højtryksryg vil skyde sig mod nord i strømningen vest for Europa, så bliver det alligevel ikke rigtigt til noget. Enten blive amplituden ikke stor nok, eller også er systemet alt for mobil. Et konkret eksempel: I de senere dage har en sådan proces været i sin vorden. Prognoserne har vist en afsnørring af varm luft, der bevægede sig nord om Europa og dannede derved en anticyklonal vorteks. Der følger som bekendt, at kold luft vil strømme sydom øst for ryggen. Dette er en klassisk situation for etablering af en længerevarende kuldeperiode i Nordeuropa pga en blokering på høje breddegrader. I denne sammenhæng er feedback fra en kold og snedækket overflade sandsynligvis en vigtig ingrediens. MEN, som så ofte før, nu hvor vi er kommet nærmere ser det ud til, at det alligevel ikke bliver til noget. Dvs ikke noget vinterindslag i feks Danmark i slutningen af uge 48. Vi får nok lidt koldere vejr, men ikke et egentligt vintervejr med dagfrost og sne. Så ingen blokerende afsnørring over Nordskandinavien/Kolahalvøen. Igen må vi konstatere, at strømningen pp en lidt større skala er meget mobil. Ryggen forskubbes i stedet ind over Europa på en noget sydligere breddegrad. Og der medfølger derfor ikke den ellers forudsagte luftmasseombytning i Nordeuropa. Den kolde luft - som faktisk heller ikke er så kold som oprindeligt forudsagt - søger sydøstover. Dvs alt i alt blot endnu et mobilt bølgesystem langs en meget storskala bane. Og hvad fortæller det os så? Jo, det antyder, at vores vinteratmosfære på stor skala er låst i et næsten stationært mønster. Og derfor er det svært at forestille sig, at vinteren 2020/2021 vil blive anderledes end den sidste vinter. Den vil nok blive mild i Europa. Langtidsprognoserne fra både NCEP og ECMWF understøtter dette klart. Jeg vil ikke her forsøge med en forklaring på denne situation. Jeg mener dog at se en klar relation til den globale opvarmning. Feks igennem de høje havtemperaturer. På høje breddegrader er den manglende havis ved starten af vinterperioden også ganske afgørende. Atmosfærens dynamik betyder noget, men forceringen fra havet er ganske betydelig. Det afslører langtidsprognosernes persistens. Det vil ikke være godt for modellernes gode ry og vores fysiske indsigt, men min lyst til at opleve rigtigt vintervejr fordrer næsten, at det oven for beskrevne falder forkert ud. Aksel